Tryg navigering i dit regnskab for øget økonomisk klarhed og succes.
Med Søe Regnskab & Digitalisering får du ikke blot en erfaren bogholder, men også en pålidelig og engageret partner, der har fokus på din virksomheds fremgang.
Lad mig hjælpe med at optimere din regnskabsproces, så du kan koncentrere dig om det, der virkelig driver din virksomhed fremad.
Mit navn er Charlotte Søe, og jeg har en bred erhvervsmæssig erfaring på tværs af flere brancher. Min passion har altid været tal og regnskaber. Efter flere års arbejde som bygningsmaler, valgte jeg for 16 år siden at følge min interesse og uddannede mig som markedsføringsøkonom med fokus på økonomi.
Jeg har haft en lang karriere som regnskabsansvarlig hos Navigators, hvor jeg håndterede en bred vifte af opgaver såsom administration, bogføring, lønadministration, indkøb, projektregnskaber og -rapportering, dataindsamling, APV, undersøgelser og meget mere i 13 år. Samtidig har jeg fungeret som ekstern bogholder for flere virksomheder gennem årene.
Jeg har kontinuerligt investeret i efteruddannelse og kurser for at være fuldt opdateret med lovgivningen og de seneste bogføringsstandarder. Jeg lægger vægt på at implementere nye og smarte løsninger for at sikre effektivitet og nøjagtighed i mit arbejde.
Jeg ser frem til at møde nye udfordringer og muligheder for at hjælpe mine kunder med at få styr på deres regnskab og bogholderi.